Sådan sorterer du dit affald

Vi skal alle bidrage ved at sortere vores affald, så materialerne kan genanvendes. Det er vigtigt, at du påtager dig ansvaret for at sortere og aflevere dit affald korrekt i de relevante beholdere, da dette hjælper med at bevare jordens ressourcer.

Det nytter at affaldssortere, og for at gøre det lettere i forbindelse med sortering af affald anbefaler vi at der benyttes klistermærker fra Det fælles piktogramsystem udviklet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen. Det fælles affaldssystem og piktogramsystem består af mere end 90 symboler, der bruges i forbindelse med affaldssortering, og bidrager til at gøre det lettere for borgere, virksomheder og kommuner at sortere deres affald og kende forskel på de mange affaldsbeholdere man efterhånden har.

Madaffald har en høj genanvendelighed og kan blive til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd. Madaffald er al den mad, du ikke kan spise f.eks. gamle madvarer, skræller og kaffefiltre. Madaffald bliver til biogas, gødning og elektricitet.

JA TAK
Mad i alle afskygninger.
Kaffefiltre, grums og teposer.
Æggeskaller.
Mindre knogler f.eks. fra fjerkræ.
Nødder og skaller.
Afskårne blomster og krydderurter.

NEJ TAK
Jord fra potteplanter.
Servietter.
Dyrestrøelse, kattegrus, dyreekskrementer.
Bagepapir og muffinpapir.

Glas sorteres i glas som er tømt og skrabet rent for madrester. Glasset må gerne have låg. Glas genanvendes hele eller knuses og smeltes om til nyt. Vin- og spiritusflasker, glas fra fødevarer, drikkeglas og glasvaser m.m.

JA TAK
Glas og glasflasker uden pant i alle farver.
Konservesglas og drikkeglas.
Vitaminglas.
Glasskår fra alle ovenstående.

NEJ TAK
Porcelæn, spejle og keramik.
Kemikalieflasker.
Elpærer.
Medicinglas.
Krystalglas (indeholder bly).

Papir som f.eks. aviser, ugeblade, brochurer reklamer, magasiner, kuverter og rudekuverter, bøger (paperback og indbundne), printerpapir og telefonbøger, skrive- og tegnepapir m.m. Clips og tape må gerne sidde på.

JA TAK
Aviser, reklamer, magasiner, brochurer.
Kontorpapir og kvitteringer.
Kuverter med eller uden rude.
Poser af papir.

NEJ TAK
Vådt og beskidt papir.
Vådstærkt papir f.eks. havregrynsposer.
Gavepapir og bagepapir.
Bøger.

Mad- og drikkekartoner kender du bl.a. fra morgenbordet som f.eks. juice-, yoghurt- og mælkekartoner. Papfibrene i mad- og drikkekartoner af en høj kvalitet. Derfor giver det rigtig god mening at genanvende kartonerne.

JA TAK
Mælke- og yoghurtkartoner.
Kartoner til drikke f.eks. juice og saft.
Kartoner til mad f.eks. flåede tomater, bønner o.lign.

NEJ TAK
Pizzabakker.
To-go papkrus.
Chipsposer og kaffeposer.

Pap genanvendes i nye produkter. Mængden af papir er stigende, da vi handler mere på internettet. Papemballager fra f.eks. legetøj, tandpasta, slik, mindre papkasser fra nethandel, karton, bølgepap m.m. Pap skal være rent og foldet sammen.

JA TAK
Papkasser, paprør og papemballage.
Skotøjsæsker.
Karton.
Æggebakker (rene og tørre).

NEJ TAK
Beskidt mademballage.
Vådt og snavset pap.
Mad- og drikkekartoner.

Metal genanvendes i nye produkter. Konservesdåser, tomme dåser uden pant, køkkengrej og foliebakker, værktøj, rustfrit stål, søm og skruer, cykler, æsker af metal, gryder og pander m.m. Metal skal være tømt for fødevarer.

JA TAK
Konservesdåser og låg.
Fyrfadslysholdere.
Gryder, pander og bestik.
Søm og skruer.
Øl- og sodavandsdåser uden pant.

NEJ TAK
Spraydåser.
Metal med kemikalier.
Kanyler.

Plast genanvendes i nye produkter. Plastemballage fra fødevarer, dunke fra drikkevarer, milde rengøringsmidler og shampoo, bobleplast, plastik-indpakning fra afskårne blomster, slikposer m.m. Tøm plasten for fødevarer så godt du kan.

JA TAK
Plastbakker, bøtter og plastlåg.
Plastikposer uden metalfilm.
Plastfolie og film.
Plastlegetøj uden elektronik.

NEJ TAK
Gummistøvler, regntøj og luftmadrasser.
Nedløbsrør og tagrender.
Medicinemballage i plast.
Poser med metalfilm, f.eks. chipsposer.

Tekstilaffald omfatter det tøj og tekstil, som andre ikke kan få glæde af, f.eks. ødelagt, hullet eller plettet tøj og tekstil. Tekstilaffaldet skal være tørt og der må ikke være rester fra maling, olie e.lign. på tøjet.

JA TAK
Hullet, plettet og slidt tøj og tekstil.
Sokker, underbukser og strømpebukser.
Håndklæder, klude, gardiner.
Tæpper og viskestykker.

NEJ TAK
Slidte og ødelagte sko, bælter og tasker.
Vådt eller jordslået tøj eller tekstiler.
Tøj og tekstil med rester af maling og olie.
Imprægnerede eller vandafvisende tekstiler.

Farligt affald behandles under kontrollerede forhold. Kemikalier, gift, lavenergipærer, lysstofrør, maling, medicinrester, batterier, akkumulatorer, spraydåser, trykflasker m.m., samt tom emballage med ‘farligt affald’ symboler.

JA TAK
Spraydåser, maling- og olierester.
Lyskilder f.eks. elpærer, LED-pærer mv.
Gødning og afkalkningsmidler.
Emballage fra neglelak og neglelakfjerner.

NEJ TAK
Selvantændelige klude og væsker.
Affyret fyrværkeri.
Skarpe genstande.
Gamle knive.

Restaffald bliver til elektricitet og varme. Snasket pap og papir, bleer, bind, vatpinde, flamingo, dyrestrøelse, støvsugeposer, skuresvampe, brugte tandbørster (ikke el), cigaretskodder m.m. Husk at al restaffald skal være forsvarligt emballeret i poser.

JA TAK
Beskidt emballage af pap og papir.
Chips- og kaffeposer.
Gavepapir og servietter.
Cigaretskodder.

NEJ TAK
Kemikalier.
Elpærer.
Store flamingokasser.
Trykflasker.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.