Beskrivelse
Fenderne er udført af UHMWP (Ultra-high-molecular- weight polyethylene) som er en ekstremt hård plast med meget høj slidstyrke. UHMWP’s alsidighed har gjort det til en populær plast til utallige industrielle anvendelser, som kræver holdbarhed, lav friktion og kemisk modstand. Plasten anvendes f.eks. til fodplader til kraner, knæ- og hofteimplantater og som fiber markedsføres den som Dyneema der anvendes til tovværk og sejl til sejlbåde og endda til skudsikre veste.
Modulo Systems udfører fenderne af regenereret UHMWP,som er fremstillet af det polyætylenaffald som indsamles på genbrugspladserne.
Den høje holdbarhed, sammenholdt med den relative lave meromkostning, gør at en fender udført i regenerat har en meget lang levetid for få penge. Samtidig er brugen af regenereret plast et godt signal til brugerne af affaldspladsen.